DOF   Dansk Orienterings-Forbund Hovedsponsor: TRIMTEX

MTB-orientering

Tæt afslutning på Trimtex MTBO cup.

Af: MTB-O-udvalget den 19-10-2016

I weekenden blev de 2 afsluttende afdelinger af Trimtex MTBO cup afholdt.

Om lørdagen stod den på mellemdistance i et for MTBO nyt terræn da Horsens OK assisteret af OK Snap arrangerede et særdeles udfordrende løb i Vejle Sønderskov, her blev rytterne udfordret både teknisk af de mange snørklede stier i den bynære skov, men i særdeleshed også er den kraftige kupering. Afdelingen i Vejle Sønderskov var sidste mulighed for rytterne til at samle point og dermed også sekunder til søndagens jagtstart i Silkeborg som skulle afgøre det endelige resultat i cuppen.

Silkeborg OK stod om søndagen som arrangør af det årlige løvfaldsløb, denne gang i Silkeborg Vesterskov, igen et meget kupperet terræn. Silkeborg Vesterskov har tidligere dannet rammer for MTBO, dengang var det DM lang i 2010, hvor Erik Skovgaard Knudsen og Rikke kornvig stod øverst på skamlen.

Søndagens jagtstart betød en del ændringer i top-placeringerne i herreklassen. Rasmus Søgaard var et godt stykke foran i point og dermed var hans sejr temmelig sikker, der skulle styrt elle en større defekt til at ændre dette, tættere var det dog på 2-5 pladsen her lå 4 ryttere indenfor 3 min. Thomas Steinthal kørte et rigtigt stærkt løb og kunne med og god afslutning sikre sig 2. pladsen i årets MTBO cup, mens Bjarne Hoffmann tog sig af 3. pladsen.

I Dameklassen var der knap så meget spænding, da Camilla Søgaard er i udlandet og Caroline Ryge Carlsen måtte melde afbud af personlige årsager, til bage var 2 ryttere fra OK Øst Birkerød. Cæcilie Christoffersen startede først ud, og kom også først i mål, uden at være truet af Anke Dannowski som sikrede sig 2. pladsen.

H21:
1. Rasmus Søgaard, Horsens OK
2. Thomas Steinthal, FIF Hillerød OK
3. Bjarne Hoffmann, OK Pan Aarhus

D21:
1. Cæcilie Christoffersen, OK Øst Birkerød
2. Anke Dannowski, OK Øst Birkerød

Udover Cuppen blev der tillige uddelt 5 gavekort a 1000 kr. fra trimtex til ungdomsrytterne, gavekortene blev uddelt ved lodtrækning, således at hver start en rytter har haft i løbet af årets konkurrencer gav et lod i posen, så jo flere starter jo større chance.

De 5 vindere:
Christine Reibert Hansen
Sara Lykke Brinch
Mikkel Brunstedt Nørgaard
Noah Tristan Hoffmann
Patrick Reibert Hansen